På med nissehuen og ryd kalenderen – for nu er det snart tid til årets fedeste julefrokost!
Fredag den 21. november 2025 afholdes den årlige JCI Thy-julefrokost – og du skal med.
Dørene åbnes på Uglevej 5 i Thisted (CU:BEN) kl. 18.00, og festen slutter, når sidste mand er gået hjem (og når der er ryddet op, selvfølgelig

).
For at gøre det nemt for jer, lister vi lige en række praktiske informationer op:

Det er GRATIS at deltage for juniorer (fordi I alligevel betaler for det gennem kontingentet).

Seniorer og påhæng har en egenbetaling på 250 kr. (du bestemmer selv, om du vil have ledsager med).

Der skal medbringes pakker til pakkespil til en værdi af cirka 20 kr.

NYHED! Alle deltagere skal medbringe 1 stk. hovedbeklædning (hat, hue, briller, paryk, tænder, ører, makeup, hårbøjle m.m.).

Kristian Krag vil personligt straffe dem, der ikke medbringer pakke og/eller hovedbeklædning.
Team Julefrokost 2025 (Kristian, Mikkel og Stefanie) skal nok sørge for en aften, I sent vil glemme. A' garanterer!

SU er den 1. november kl. 12.00 – men hvorfor vente så længe? Du kan lige så godt melde dig til nu


Alle skal aktivt tilmelde sig, og det gør man her
Julefrokost 2025 På vegne af hele bestyrelsen: Vi glæder os til at se jer alle til årets julefrokost