Augustmødet – JCI Thy tager til Kulturmødet på Mors
Ja ja, vi ved godt, at august føles meget langt væk lige nu. Men vi sender allerede nu en indkaldelse til næste afdelingsmøde – og bare rolig, vi prikker også til jer igen efter sommerferien. Vi vil bare sikre os, at ingen pludselig står den 20. august og siger: "Nåh ja, det var da vist noget med Mors..."
Og apropos Mors...
Vi skal på Kulturmødet Mors!
Jep, du læste rigtigt. Denne gang skal vi være kulturelle, nysgerrige og måske en smule kloge på øen over dem alle.
Vi mødes på Kulturmødet, hvor vi starter med lidt lækker mad og godt selskab. Herefter får I en lille times "fri leg", hvor I kan gå på opdagelse blandt de mange spændende debatter, oplæg, samtaler og oplevelser. Eller bare nyde stemningen og lade som om, I forstår moderne kunst.
Programmet kan ses her: https://program.kulturmodet.dk/
Men aftenen stopper ikke der!
Senere samles vi igen og kaster os ud i Historiehavens Historiequiz: https://program.kulturmodet.dk/events/337177
Så støv quizhjernen af, genopfrisk folkeskolens historietimer, og find eventuelt en ven, der kan huske årstal. Der bliver brug for alle talenter!
Mødet afholdes torsdag den 20. august kl. 17.30-22.00.
Ja, torsdag.
Ja, den 20. august.
Ja, skriv det i kalenderen allerede nu.
Tid: Torsdag den 20. august kl. 17.30-22.00
Sted: Kulturmødet Mors
Vi mødes på pladsen foran Rema 1000 i Nykøbing Mors.
Agenda
17.30 – Velkomst og præsentationsrunde
17.45 – Aftensmad
18.30 – Fri leg på Kulturmødet Mors (vi opfordrer til at snuse til et par spændende oplæg undervejs)
19.15 – Vi mødes ved Historiehaven, Kulturvejen
19.30-21.00 – Historiehavens Historiequiz
21.30 – Netværk og hygge
22.00 – Tak for i aften
Tilmelding
Juniorer er automatisk tilmeldt. Afbud skal ske senest kl. 12 fredagen inden mødet. Ved senere afbud opkræves 200 kr. til dækning af forplejning og øvrige omkostninger. Seniorer og gæster skal aktivt tilmelde sig arrangementet.
Vi glæder os til en aften med kultur, fællesskab, gode grin og forhåbentlig flere rigtige end forkerte svar i quizzen. Vi ses på Mors!
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 20. august 2026 kl. 17:30 til 22:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 18. august 2026 kl. 12:00
Sted
Rema 100 Nykøbing Mors
Vesterbrovej 2
7900 Nykøbing Mors
Arrangør
JCI Thy
Tlf. +45 22998827
kontakt@jcithy.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi JCI Thy bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser